Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

NHL ishockey i Las Vegas fra 2017/18 sæsonen

Gary Bettman annoncerede sent onsdag aften, at Las Vegas var blevet stemt ind som blev hold nr 31 i NHL.

Dette er den første udvidelse af NHL siden 2000/01 sæsonen, hvor Columbus Blue Jackets og Minnesota Wild blev indlemmet i den eksklusive klub af NHL hold.

"Indmeldesgebyret" for at komme ind i det gode selskab, er hele 500 mill $ som derefter fordeles ligeligt imellem de eksistrende 30 hold.
De 500 mill $ betales af billionæren Bill Foley som også vil fremstå som ejeren af Las Vegas NHL hold.

Las Vegas får hjemmebane på T-Mobile Arena med plads til 17,368 tilskuere, hvoraf der allerede er mere end 14.000 der har betalt depositum for et sæsonkort!!!

Yderligt proklamerede NHL at der er nye regler for "expansions draft" som betyder at Las Vegas skal vælge en spiller fra hvert af de eksisterende 30 hold og at det skal være minimum 14 forwards, 9 backs og 3 målmænd.
De 20 af de 30 spillere skal have en kontrakt for sæsonen 17/18 og beløbet af de 20 spillere skal nå minimum 60 % af sæsonen 2016/17's salary cap som er 73 mill $.

De 30 hold har til gengæld muligheden for at beskytte 7 forwards, 3 backs og 1 målmand, eller 8 udespillere uanset position samt 1 målmand.

Alle 1- og 2 års proffesionelle samt draftede spillere uden kontrakt kan ikke vælges og behøves derfor ikke "beskyttes".

Quebecor Inc havde også søgt om optagelse for at få ishockeyen tilbage til Quebec City, men fik afslag pga vanskelighederne ved at få 2 hold indkørt på en gang, men fik også at vide at de blev anset som et fremtidens hold i NHL.

NHL

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER