LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Otte år uden en Bjorkstrand i Herning

Efter otte år uden en Bjorkstrand i Herning Blue Fox-trøjen er navnet tilbage i klubben. Den 33-årige angriber Patrick Bjorkstrand har skrevet under på en toårig aftale med Herning, der dermed får den ældste af Todd Bjorkstrands sønner tilbage på isen.

Patrick Bjorkstrand er opvokset i Herning Ishockey Klub og debuterede som 17-årig for Blue Fox. Han var med til at vinde to mesterskaber, inden han i 2012 drog til udlandet. Siden har han spillet i flere ligaer, og de seneste fire sæsoner har han tørnet ud for Aalborg Pirates.

”Nu er jeg kommet godt i gang her, og det føles rart at være tilbage,” siger han til Herning Folkeblad.

Han vender tilbage til en klub, der ikke har vundet mesterskabet siden hans egen triumf i 2012. Presset tager han som en naturlig del af hverdagen: 

”Jeg er selv ambitiøs og er her for at vinde, så det er kun godt at mærke, at det er derfor, de andre også er her.”

Blue Fox åbner Metal Liga-sæsonen den 9. september på udebane mod Rødovre.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder