LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Rødovre nedlagde Herlev foran 1.200 tilskuere

Fredag aften blev preseason skudt i gang med en intens træningskamp, hvor Rødovre hjemme i Holger Danske Arena slog Herlev med 5-1.

Ifølge Rødovres sportschef Olaf Eller var der cirka 1200 tilskuere til stede.

“Det var en god og meget intens kamp. Vi var skarpe omkring målene,” siger Eller ifølge Metal Ligaens hjemmeside.

Herlevs General Manager Guillaume Doucet kommenterede kampen således:

“Vi spillede med tre kæder for at give flere spillere minutter. Det var en fysisk kamp, hvilket kan forventes i preseason. Rødovre kom stærkt ud og scorede tidligt. Vi forbedrede os gennem kampen, især med pucken, men Rødovre udnyttede de få chancer, vi gav dem. Vi manglede skarphed, men samlet set var det en god indsats,” siger Doucet ifølge Metal Ligaens hjemmeside.

Målscorerne for Rødovre var Lukas Macklin, Gustav Berglund, Malte Setkov, Niklas Krarup og Mathias Hansen, mens Herlevs eneste mål blev scoret af Oliver True.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder