Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Henrik Bauch

Storsejr til Rungsted Seier Capitals

Fredag aften var der derby i Saxo Bank Arena imellem Rungsted og Rødovre

Der var bestemt ikke meget at juble over for gæsterne, eller deres mange tilrejsende fans.

I første periode var Rødovre spillerne nærmest ikke til stede. Rungsted sad på det hele, og scorede i powerplay, even strength og shorthanded.
4-1 stod det efter første periode, og dermed var det opad bakke for gæsterne.

Chris Carrozzi beholdt sin plads i buret til anden periodes start, men det holdt ikke længe.
Lidt over midtvejs i periode kom Rungsted på 5-1. I momentet lige efter tog Jesper Duus timeout, og byttede canadieren for Jon Lee-Olsen, der dermed fik Metalliga sæsondebut for Rødovre Mighty Bulls.
Anden periode var scoringsmæssigt knap så voldsom som første, men der manglede ikke fart og crunch i nærkampene. Spillemæssigt var det dog stadig Rungsted der dominerede, og var vel reelt tættere på 6-1 end Rødovre var på 5-2.

Tredje periode var den mest lige af de tre. Rødovre bed lidt mere fra sig, og fik ved flere lejlighed testet Jeff Lerg. I den anden ende fik Jon Lee-Olsen sat en prop i, der holdt indtil kort før tid hvor Rungsted fik sat to mål mere på tavlen.

I starten af tredje periode gik der noget galt med en røg-kanon, og det bragte minder tilbage til dengang man måtte ryge i hallerne. Tågerne var ihvertfald tætte til sidst.

7-1 blev det i en kamp hvor det meste fungerede for værterne, og nærmest intet fungerede for gæsterne.

Rungsted NY

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER