Tidligere dansk ligaprofil: Trøjefredningerne i Rungsted hænger ikke helt sammen

Diskussionen blev for nylig genoplivet i en artikel her på Hockeymagasinet om netop trøjefredninger – og hvem der kunne være de næste i rækken. Artiklen kan læses HER.

En af dem, der har fulgt debatten tæt, er den tidligere Rungsted-spiller Nicolas "Mini" Monberg. Han har selv haft en markant karriere i klubben og har gjort sig tanker om, hvilke spillere der hædres – og hvorfor. Særligt i Rungsted, hvor tre trøjer allerede pryder væggen, har han et par skarpe pointer.

I Rungsted har der længe hængt tre trøjer på væggen. Nicolai Clausen Stefan Elvenes og Leonid Truhno. Her påpeger Nicolas Monberg allerede første problem.

-Nicolai Clausen er på alle måder rigtig. Han tog sine første skøjtetag i RIK, og spillede for klubben hele sin karriere. Han er et ikon og en patriot. Han er med længder den mest udviste spiller i historien, hvilket man jo ikke behøver være en fantastisk hockeyspiller for at være. Men han var en Rungstedspiller hele vejen igennem.

-Stefan Elvenes derimod forstår jeg ikke. Hvorfor skal hans trøje op og hænge? Det skete under en fredagskamp, og rigtig mange stod bagefter sådan lidt. “Hvad skete der lige der”. Han trøje hænger allerede oppe i Rögle. Der er han en stjerne. Den skal ikke hænge i Rungsted efter syv sæsoner.

-Jeg synes jo som hovedregel, at man kun skal hylde lokale og danske spillere. Jeg har meget svært ved at se hvorfor udenlandske profiler skal hyldes.. Jeg vedkender at debatten er svær. For i Leonid Truhno har vi en spiller der har scoret suverænt flest mål for klubben, men er jo ikke en klassisk ”Rungsted-dreng”. Skal han hænge på væggen i Rungsted? Jeg ved i hvert fald at flere ikke synes om det. Men som sagt erkender jeg også, at den med enkelte udenlandske spillere er svær, fordi de har været så store profiler på isen. Profiler på en måde, som vi ikke oplever i dag.

Nicolas Monberg gentager, at han kun kan udtale sig i detaljer om Rungsted. Der dog en anden klub han trækker frem, og roser for deres måde at gøre det på. 

- Jeg synes at Aalborg har gjort det helt rigtigt. De har tre trøjer hængende. #13 Ronny Larsen. #23 Frederik Åkesson, og #Heinz Ehlers. Tre kæmpe navne. Tre legender. Men ikke mindst. Tre lokale. Tre spillere der er opflasket gennem ungdomsklubben, og som har været kæmpe ambassadører for Aalborg, og for dansk ishockey.

-Den næste i Aalborg kunne blive Julian Jakobsen, eller måske endda Nikolaj Ehlers. Lidt som man har set det i Herning med Frans Nielsen. Han har spillet der en sæson, og Nikolaj kommer nok aldrig til at spille en seniorkamp for Aalborg. Men de har fået deres opvækst der, og har været så kæmpe store stjerner, at man sagtens kan forsvare at frede deres trøjer.

Han nævner i samme ombæring også Daniel Nielsen, hvis trøjer er fredet i Herning.

-Der hænger flere trøjer i Herning. Men hvis ikke Daniel, hvem så? En kæmpe spiller, og en fantastisk spiller. Opvokset i HIK, og næsten 1000 kampe for Blue Fox, kombineret med en vanvittig landsholdskarriere. Uden at tage æren for det på nogen måde, så nævnte jeg overfor vores nye landstræner på det tidspunkt Michael Lundström, at han burde kigge mod Herning. Kort efter fik vi et par skader på landsholdet, og så kom Daniel ind. Siden da var han aldrig ude igen.

Herefter retter han igen fokus mod Rungsted, og påpeger, at for mange der hyldes i Rungsted, ikke er fra Rungsted, og for mange der er fra Rungsted, ikke bliver det. Det lokale tilhørsforhold er et must i dette sammenhæng, hvis det står til ham.

-Senest kom Joachim Holten Møller og Morten Green op. Det er helt efter bogen. Joachim er opvokset i RIK, og har stort set spillet i klubben hele livet. Morten startede også i RIK, inden han tog til udlandet, og blev en stor profil. Så nej, han har ikke spillet vildt mange førsteholdskampe i Rungsted, men det er heller nødvendigvis et must. Han er fra Rungsted. Han har levet af ishockey i mange år, og har landsholdsrekorden. Han er et ikon, og skal selvfølgelig op på væggen. 

Men i samme ombæring fredet klubben også trøje nummer 15, tilhørende Nikolaj Rosenthal. En spiller med en opvækst i Gentofte, og som før han kom til Rungsted, spillede både i USA, samt for Hvidovre og SønderjyskE.

-Der kunne jeg da ikke lade være med at tænke tanken, “Hvad med fx Morten Dahlman"? En lokal der har spillet hele sit liv i Rungsted – hans trøje er ikke fredet….

Det hele kan lyde meget surt, men samtalen der blev ført mellem undertegnede og Nicolas Monberg forgik i rigtig god stemning, og med en Monberg, der hele tiden understregede, at alle spillere der er hyldet, er rigtig gode ishockeyspillere, og er personer han rigtig godt kan lide. Det er valget af de trøjer der skal fredes, han ikke er enige i.

I artiklen der startede hele samtalen, blev Morten Jensen og Jacob Gammelgaard nævnt som mulige kommende fredninger i Rungsted. Men her er Nicolas Monberg heller ikke i tvivl.

- De er gode ishockeyspillere, og jeg kan rigtig gode lide dem begge to. Men ingen af dem er fra Rungsted, og de har begge fået deres opvækst i Esbjerg. Så uanset hvor meget de vinder, eller hvor længe de spiller i Rungsted. Så skal de aldrig op på væggen i Rungsted. Ikke hvis det står til mig i hvert fald.

Det er ikke et must at vinde trofæer, eller lave et hav af point. Det der trækker op er de lokale rødder, og kærligheden til klubben. Det vægter langt højere.

-I Frederikshavn har de to Søndergaard-brødre. To lokale der altid stiller op. Gennem tykt og tyndt, også selvom der er meget langt mellem metallet. Sådan nogle typer skal hyldes. Det er de rigtige profiler. Det bliver også svært at komme uden om en spiller som Morten Poulsen i Herning. Han er opvokset i klubben. Han har spillet mange hundrede kampe, og har en imponerende landsholdskarriere også. Det er de typer der skal op og hænge.

Igen understreger Nicolas Monberg at der kan være gråzoner. Der kan komme en udenlandsk spiller ind som bare gør en forskel. Men man ser det bare ikke i dag, som man gjorde engang. Derfor mener han også at fredningerne af udenlandske spillere fra “gamle dage” er mere på sin plads, end de imports vi oplever i dag.

-Todd Bjorkstrand er jo umulig at komme uden om. Men i samme periode havde vi Petri Skriko i Herning. Valeri Bragin i Rødovre. Olle og Tolle i Esbjerg, og i Rungsted havde vi jo selv bla. Leonid Truhno. Vi skal op på det niveau, før vi, i min optik skal frede en trøje fra en udenlandsk spiller. Eller så mener jeg, at en fredning skal være noget helt specielt. Noget unikt. En kæmpe karriere i udlandet eller på landsholdet. Opvokset, og repræsenteret sin klub i store dele af sin karrieren. En lokal patriot. 

Til sidst kigger han på den nuværende Rungsted-trup, og kommer med sit bud på hvem der kan være den næste trøje der skal fredes. Eller hvem han i hvert fald håber på bliver den næste.

-Jeg kunne rigtig godt tænke mig at se Gustav Green. Han er lokal og har allerede spillet over 400 kampe, selvom han kun er 24 år. Nu er han så taget til Herlev, men kommer han retur inden alt for længe, og spiller færdig i Rungsted, så er han en seriøs bejler til at få sin trøje op på væggen.

Nicolas “Mini” Monberg understreger igen, at han super godt kan lide alle spillerne, og at de alle er hamrende gode ishockeyspillere. Han er bare ikke enig i måden man i Rungsted udvælger trøjer der skal fredes. Andre klubber må gøre hvad de vil. Han fokusere på Rungsted, og her mener han at der er for mange vennetjenester, når det kommer til trøjefredninger.

Mange tak til “Mini” for at selv at tage sig tiden til at kontakte os, for at komme med sit syn på sagen. Det er super fedt når vi her på Hockeymagasinet kan se, at både nuværende spillere, og tidligere spillere, her i blandt store profiler som “Mini” læser vores nyheder. 

Så mange tak :)