Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Tidligere Metal Liga-goalie gør comeback efter tre års pause

Karrieren får lige et sidste skud - På et noget lavere niveau

Den finske målmand Teemu Seppänen var en ganske stor profil, til trods for hans forholdsvis lille størrelse på kun 166 cm, da han slog sine foldere i Danmark. Først i tre sæsoner hos Gentofte Stars, hvor han specielt i sin anden sæson var fremragende. I grundspillet kom han ud med en redningsprocent på 91,9 efter 42 kampe. I det efterfølgende playoff stod han med imponerende 92,8 % i 17 kampe, hvilket var stærkt medvirkende til, at han sammen med resten af holdkammeraterne helt sensationelt gik hele vejen til finalen, hvor de endte med sølvmedaljer, efter et nederlag til Esbjerg.

I sæsonen 18/19 skiftede han så til Odense, hvor det kun blev til en sæson. Herefter gik turen hjem til Finland, og en kontrakt i Mestis Ligaen hos Hokki.

Sæsonen efter blev det kun til to kampe for KuKi HT i den fjerdebedste række, den som hedder II-divisioona. Han har altså ikke spillet ishockey siden 2021, og med en alder på 37 år troede de fleste nok at det nu var slut. Men åbenbart ikke helt alligevel. 

Han er i hvert fald blevet tilknyttet den finske klub SuPS, der til dagligt tørner ud i III-divisioona, som er den femtebedste række i Finland. Så måske der bare er tale om lidt “hygge-hockey”. Men klar på mere er han i hvert fald.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER