LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Peter Fugl Jensen

U18: DM-guldet cementeret

Rødovre var suverænt det bedste hold til DM, hvilket 21 scoringer i tre kampe tydeligt beviser. Sejren over Herning betød, at Frederikshavn får sølv, Vojens bronze og Herning blev nummer 4.

Kamp 6, søndag den 23. marts 2025
Rødovre – Herning 7-3 (2-0, 3-2, 2-1)
05:08 1-0 Noah Faber (Bergmann og Bundgaard), pp1
14:26 2-0 Linus Rørth (Faber og Fogdal)
22:58 3-0 Filip Marklund (N. Nielsen)
22:39 4-0 Linus Rørth (Fogdal og Faber)
25:05 5-0 Linus Rørth (Marklund og Bundgaard)
26:44 5-1 Martin Damgaard (Glinski)
35:02 5-2 Viktor Huvendick (Glinski), pp1
44:53 6-2 Mickey Bergmann (J. Larsen), sh
45:45 7-2 Linus Rørth, sh
59:01 7-3 Thoke Heinsen (Pyndt og Damgaard), pp1

Udvisninger:
RSIK: 5x2
HIK: 2x2

Med fire scoringer i den sidste DM-kamp gjorde Linus Rørth forskellen på de to hold, og de fire mål sendte Rørth alene i spidsen på topscorerlisten. Naturligvis, fristes man til at skrive, lige foran en anden stor DM-profil, William Bundgaard.

Ligesom de øvrige kampe kom Rødovres modstander frem til flere gode muligheder, havde godt spil i Rødovres zone og var ofte nærgående, hvilket skudstatistikken også viser, da Herning vandt den.
Men det var bare svært at passere letten Tomass Biezais-Klotins i Rødovres mål, som i øvrigt fik god opbakning af sin defensiv, når der endelig var en returpuck.

I den modsatte ende var Rødovres 1. og 2. kæde uhyre effektive. Om det var Bergmanns hurtighed og enorme drive eller 1. kædens hurtige, millimeterpræcise og intelligente pasningsspil var egentlig underordnet, det var målfarligt i stort set hvert eneste skifte, og ingen af de jyske modstandere havde midlerne til at stoppe det.

Sådan var det også i den sidste kamp til DM. Herning kæmpede for æren, gjorde det ret godt, men måtte bare bøje sig for de dygtige danmarksmestre.

Slutstillingen blev:
1) Rødovre
2) Frederikshavn
3) Vojens
4) Herning

Årets spillere:
Målmand, Anton Emil Wilde Larsen – Frederikshavn
Back, Alexander Jensen – Vojens
Forward, Linus Rørth – Rødovre

 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder