LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Laura

Ung Metal Liga spiller: det var rart at blive set på med friske øjne

Her kommer 5 spørgsmål med en forward-spiller fra Herning Blue Fox - Magnus Carlsen.


I forbindelse med vores projekt om at holde ishockeyinteressen i kog hen over sommeren – og give vores nye besøgende med spirende interesse for sporten mulighed for at lære de danske spillere og klubber bedre at kende – vil vi hen over sommeren lave en række interviews.


Du startede din karriere i Rødovre, hvor du spillede alle dine ungdomsår, og også fik et par sæsoner på eliteniveau. Hvad husker du bedst fra dine ungdomsår, og hvilke elementer har gjort dig til den spiller, du er i dag?

Det første der dukker op er nok fra vores tur til New York og Miami. Det er en tur man er på i Rødovre og det var virkelig fedt. Og de elementer jeg har fået med er nok min arbejdsomhed og disciplin.


Når du tænker tilbage på starten af din karriere – hvad var det, der fik dig til at vælge netop ishockey, og fik du afprøvet andre sportsgrene inden da?

Efter som at begge mine brødre spillede hockey var det ret naturligt jeg fik skøjterne på. For mig var valget ret nemt jeg syntes klart hockey er den fedeste sport i verden. Jeg spillede også lidt fodbold da jeg ikke var så gammel men det blev hurtigt valgt fra.


Inden du skiftede til Herning, havde du en sæson i Rungsted - og du har også tidligere haft en enkelt sæson i Herlev. Hvad betød det for din udvikling at spille i disse to klubber, og hvad er dine bedste minder der fra?

Herlev var mit første år hvor jeg ikke spillede i Rødovre og det var rart at blive set på med friske øjne. Det samme galt lidt med Rungsted efter jeg havde været i Rødovre i 3 år. Men jeg har været glad og taknemmelig for oplevelserne i både Herlev. Rødovre og Rungsted. 
Det bedste minde fra Herlev er nok at jeg spillede sammen med min store bror i min første sæson i ligaen det var specielt for mig. Og i Rungsted bliver jeg nødt til at vælge vores kvartfinale et kamp mod Ålborg i Ålborg. Det var en vild kamp.


Hvis du kunne vælge et hvilket som helst element i en anden spillers spil, som du godt kunne tænke dig. Hvem og hvad ville det så være (og hvorfor)?

Mattias perssons teknik og rolighed. Han er klart en af de Aller bedste spillere der har været i ligaen efter min mening.


Du tager snart hul på din tredje sæson i Herning - hvad er din personlige målsætning for sæsonen, og hvad glæder du dig mest til?

Det er helt klart at udvikle mig både som spiller og som person. Jeg glæder mig til at skulle spille continental cup. Det var en god turnering sidst vi spillede den og så er det en rigtig fed tur og oplevelse man kan få med drengene. Men jeg glæder mig helt klart mest til at skulle spille foran de bedste fans i Danmark igen, de gør det altid til en helt fantastisk følelse at træde ind på isen.
 
Ønsker du at følge Magnus og Herning Blue Fox i næste sæson og virkelig lære dem at kende. Så kan du købe sæsonkort HER.
 

Nu er Hockeymagasinet også kommet på Instagram, se mere HER.
 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder