Det læser brugerne på HOCKEYMAGASINET lige nu

Thomas

2 Forwards klare for Herning Blue Fox

Opbygningen af næste sæsons hold er i fuld gang, flere kontrakter er stort set på plads og offensivt kan man i Herning glæde sig over 2 forlængelser.

Den 21-årige angriber Thomas Andersen har meldt sig klar på banen igen efter en uheldig skade, der opstod i finaleserien i sidste sæsons Continental Cup. Skaden holdte ham desværre ude resten af sæsonen, men nu er den lynhurtige wing klar til igen at sætte speed på holdet.

Den unge herningenser har over de sidste 4 år spillet sig ind som en fast del af holdet, hvor han trods sin størrelse virkelig har krydret Herning mandskabet med et uovertruffent arbejdsraseri hver gang til både træning og kamp. Han er en pågående spiller der konstant skøjter og som ikke er bange for at gå ind i de små rum.

Sammen med Thomas Andersen kan Blue Fox præsentere endnu en forlængelse, idet den store powerforward Mathias Mølgaard har valgt at forlænge sin kontrakt, så den nu er gældende for de 2 kommende sæsoner. Mathias har markeret sig for alvor de seneste sæsoner, hvor han har bragt fysik og nerve til Blue Fox mandskabet.

Den udvikling som Mathias har vist de seneste sæsoner, glæder cheftræner Todd Bjorkstrand. ”Mathias er en spiller du kan bruge i alle kæderne, og som i kraft af sin størrelse sætter sig igennem i spillets fysiske facetter. Han er med til at skabe plads for sine holdkammerater eller i sine egne aktioner, og så er han god til at komme ”under huden” på sine modspillere. Jeg glæder mig til at udvikle videre på både Mathias Mølgaard og Thomas Andersen, som repræsenterer hver sine kvaliteter, og som jeg glæder mig over er en del af holdet for den kommende sæson,” fortæller Bjorkstrand.

[caption id="attachment_52384" align="aligncenter" width="223"]©Photo:A.Stollig ©Photo:A.Stollig[/caption]

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER